Kunst på Barsel er grundlagt af kunsthistoriker og mor Malou Solfjeld.
“Siden 2023 har jeg kurateret og faciliteret fællesskaber for forældre, der savner sociale og kulturelle input i deres barsel.”
Under min egen barsel, slog det mig hvordan de allerfleste barselstilbud fokuserede på enten at stimulere baby eller genoptræne mors krop. Jeg synes det var nedværdigende, at bare fordi man er blevet mor, blev man reduceret til en krop, der skulle ligne sig selv igen, og jeg synes ligesom der manglede et tilbud, der kunne “genoptræne” og stimulere begge forældres hjerner, herunder æstetiske, sociale og kognitive skills, i forlængelse af graviditet og barsel.
Samtidig var det vigtigt for mig at skabe et unikt tilbud, der forbandt socialt samvær med meningsfuldt og øjenåbnende indhold, der kunne give anledning til samtaler, udover den sædvanlige barselssnak.
Inspireret af Barselsakademiet startede jeg Kunst på Barsel for at bygge bro mellem kunstverdenen og barselsfolket, bl.a. ud fra min egen erfaring med, at mit barn nød sit første møde med kunst. Jeg tror det skyldes, at omgivelserne på museer ofte er rolige, mens lyd, lys, former og farver aktiverer hele sanseapparatet hos både store og små.
Med en kandidatgrad i kunsthistorie, og mere end 10 års erfaring fra den internationale kunstbranche, har jeg oparbejdet et bredt netværk, som i dag ligger fundamentet for alle de samarbejder Kunst på Barsel bygger på. Heriblandt er jeg særligt taknemmelig for alle de kunstnere, kuratorer, kunsthaller og gallerier som gennem tiden har åbnet døren for os.
Musikprogrammet
I 2025 mødte jeg en særlig kvinde, som er mor og musiker og som dengang deltog i Kunst på Barsel.
Julie Boda, som hun hedder, er i dag min faste partner-in-crime, og det er Julie, der står for alle Kunst på Barsel koncerterne.
Kender du et spillested, der gerne vil lægge hus til til formiddagsevents og barselskoncerter, kan du række ud til Julie, eller er du musiker og forælder, er du ligeledes velkommen til at gøre os opmærksom på dig selv via live@kunstpaabarsel.com
Læsestof:
Før jeg startede Kunst på Barsel var jeg ret glad for at skrive om kunst, og hvis du har lyst, kan du læse et par udvalgte artikler her →
Jeg samler også på viden om kunstens gavnlige efffekt for vores mentale helbred, og her kan du læse mere om hvorfor kunsten er vigtig →