Nyere forskning fra bl.a. WHO slår nu også fast, at kulturelle oplevelser og aktiviteter kan virke sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende, og styrke den enkeltes livskvalitet i fællesskab med andre.

Ensomhed og social isolation er en voksende udfordring i vores samfund, men vi ved, at kultur om noget kan skabe fællesskaber. Her er altid noget at snakke om og være fælles om.

Ifølge forskning inden for kunst og kultur ved vi at mennesker, som oplever kunst, påvirkes på tre planer: en umiddelbar effekt, en efterfølgende refleksion og en signifikant længerevarende og mere grundlæggende påvirkning, som især øges ved gentagne kunstoplevelser, der bygger oven på hinanden.

Den umiddelbare effekt kan bestå i en følelsesmæssig påvirkning og give øget oplevelse af mening. Derefter følger refleksion, som danner grundlag for læring, heriblandt kritisk og kreativ tænkning. Kunsten er således ikke kun et spejlbillede af kunstnerens indre landskab og ydre omgivelser, men i lige så høj grad en mulighed for at spejle sig selv i sin samtid vha. kunstens briller.

Den langsigtede effekt, som opbygges ved gentagne kunstoplevelser, kan føre til øget social samhørighed, øget empati, udvidet verdenssyn og individuel trivsel. Dette motiverer til at lade kunsten blive en god vane, som børn introduceres til tidligt i livet, ved at få kunsten ind med modermælken.

Uddrag fra:
Kan man måle, når sjælen skælver?
Kronik af Kasper Holten, teaterchef for Det Kongelige Teater, Trine Bille, professor i kulturøkonomi, CBS og Kjeld Fredens, hjerneforsker og læge. Kronikken blev bragt i Politiken 19. januar 2020

“Vi har brug for rum til at tale om svære emner, hvad end det drejer sig om klimakrise eller den skelsættende og livsomvæltende begivenhed, det er, at sætte børn i verden.

Rum – både mentale og fysiske – hvis vægge er bygget af tillid, undren og nysgerrighed. Rum, som inviterer til åbenhed og tolerance. Når vi skal finde løsninger på de truende kriser, vil det kræve ud-af-boksen-tænkning.

Det vil kræve udtalt kreativitet og vilje til at eksperimentere. Vi har faktisk den slags rum i vores samfund. De hedder kunst og kultur.”

Citat: Jane Mylenberg, tidl. museumsdirektør, Enigma

“Gennem billedkunsten kan mennesker få en forbindelse til egne følelser og en større forståelse for verden. Det kan måske give unge fornyet lyst til at engagere sig i vores omgivelser”, fortæller Tone Roald, forsker i kunst og psykologi.

“Kunsten er en helhed, der viser os noget af det ypperste i vores kultur. De oplevelser, vi har med kunst, kan ikke reduceres til øget trivsel eller selvudvikling. Men mange studier viser også, at man kan få det bedre af at engagere sig i kunst og kultur. Der bør dog ikke være et instrumentelt krav eller et mål ved kunstoplevelsen. Den er noget i sig selv, og det bør vi værne om. Og der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Den er der også blot for nydelsens skyld, som ikke har et formål om vækst.”

Uddrag fra:
Kunst åbner døren til vores følelseskammer.
Artikel af: Laura Elisabeth Lind, bragt i Fagbladet Billedkunstneren #3 2025